Så har vi fået vores første bil hjem med ét af de nye logoer på. Og vi synes selv, at det ser ret godt ud! Mange tak til Fahlén Skilte, der har stået for at dekorere bilen. Det gik nemt og hurtigt, og vi havde allerede bilen hjemme samme dag, som den blev lavet. Den næste bil, der skal dekoreres, er allerede i deres erfarne hænder, og vi glæder os også til, at den kommer ud og pryder vejene.

Strategi for bildekoration

Som skrevet i vores indlæg om vores nye visuelle identitet, så står vi nu for at få indfaset vores nye design. Vi har valgt at gøre det et skridt ad gangen, og det samme gør sig gældende med hensyn til vores biler. Vi har valgt, at alle vores biler ikke skal ligne hinanden. Der vil være nogle biler, som repræsenterer Nordfyns Farvecenter (som denne gør), andre Mesters Maling og igen andre (og de fleste) Malermester Bjarne Toft Hansen. Desuden vil der også komme biler, der omfavner alle tre ben – og det glæder vi os især også til at vise jer!

Vi håber, at I vil tage godt imod vores nye logo, vores “nye” bil(er), og at I hurtigt vænner jer til at spotte os ude på landevejene. Tjek galleriet ud, så du er klar til at vinke til os næste gang, vi kører forbi hinanden. Smid gerne en kommentar herunder og lad os høre, hvad du synes om vores nye bil.

Skal vi køre én af vores biler forbi dig til et uforpligtende tilbud? Så ring til Bjarne på 40 44 21 19.